Efterskoleholdet L22

En del af DGI Landsstævne

DGI Landsstævne var planlagt til sommeren 2021, men er på grund af Corona blevet udskudt til 2022. Svendborg er fortsat værtsby for DGI Landsstævne. Landsstævnet er Danmarks største idrætsfestival. Hvert fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. Det forventes, at Landsstævnet i 2022 vil tiltrække 25.000-30.000 deltagere.

 

EFTERSKOLEHOLDET

Efterskolerens deltagelse i Landsstævnet udgør til sammen Efterskoleholdet. Alle deltagende elever medvirker i det store show, som Efterskoleholdet præsenterer på stadion tre gange under Landsstævnet. 

24831363_1707175015979791_1916761307727100398_o

FORMÅL

Formålet med Efterskoleholdets deltagelse i DGI Landsstævne 2022 i Svendborg er, at eleverne får en unik mulighed for at forlænge efterskoleopholdet med en uge fuld af ekstraordinære oplevelser i et fællesskab på tværs af skoler, interesser, foreninger og generationer. Deltagelsen skal samtidig vise efterskolens mange kvaliteter og mangfoldighed i en folkelig sammenhæng.

Organisation

At skabe et landsstævne er i sig selv en kæmpe opgave, men også efterskolernes deltagelse, som forventeligt vil være knap en tredjedel af det samlede landsstævnes deltagere, er en stor opgave.  Derfor er efterskolerne også tæt bunder sammen i et fælles sekretariat med DGI og Svendborg kommune, ud fra ambitionen at skabe et sammenhold og en opbakning både før, under og efter Landsstævnet. Det skal vi gøre sammen.

24879511_1707171152646844_7345086738016084360_o

Landsstævnesang

Efterskoleforeningen og DGI er gået sammen om en sangkonkurrence til landsstævnet 2022.

Fællesskab, livsglæde, bevægelse og sammenhold er nogen af nøgleordene, når op mod 7000 efterskoleelever sammen med en masse andre deltager i DGI’s landsstævne 2022 i Svendborg.

Det er fundet en vindersang, og den vil blive offentliggjort foråret 2021

FORVENTNINIGER TIL SKOLER

Efterskoleforeningen har opstillet en række forventninger til deltagende efterskoler som ligger til grund for deltagelse i stævnet.

KOMMISSORIUM

Efterskoleforeningen har fastsat et kommissorium for efterskoleholdets deltagelse i DGI’s landsstævne.

Historie

Det første efterskolehold blev til i efteråret 1984 på initiativ fra efterskoler. Hensigten var at samle et efterskoleholdet var dengang som nu at vise efterskolernes gymnastik for de mange DGI-deltagere, men samtidig give eleverne en ekstraordinær gymnastiskoplevelse.

Ni gange har efterskolerne været repræsenteret ved DGI’s Landsstævne, og alle gange har det været en meget stor oplevelse og succes for elever, ledere, publikum og ikke mindst en markant profilering af skoleformen.

2017
Landsstævnet i 2017 var i Alborg. Det var den hidtil største efterskoledeltagelse med 61 skoler der i alt deltog med 6.700 elever og 700 lærere
2013
Landsstævnet i 2013 var i Esbjerg og her deltog 48 efterskoler med i alt 4.600 elever
2009
Landsstævnet i 2009 blev afholdt i Holbæk. Her deltog 51 efterskoler med 3.857 elever
2006
Landsstævnet i 2006 blev afholdt i Haderslev. Her deltog 45 efterskoler med 3.594 elever.
2002
Landsstævnet i 2002 var på Bornholm og her deltog 40 efterskoler med i alt 2.257 elever
1998
Landsstævnet i 1998 var i Silkeborg og her deltog 36 efterskoler med i alt 1.973 elever
1994
Landsstævnet i 1994 var lige som det kommende landsstævne, i Svendborg og her deltog 28 efterskoler med i alt 1.437 elever
Previous
Next